Morelhaven 71, 4600 Køge

Super flot stuelejlighed i Morelhaven

Nu har vi fornøjelsen af at byde velkommen til denne lyse og lækre ejerlejlighed (stuelejlighed), der ligger i fredelige omgivelser blot en kort cykeltur fra Køges hyggelige centrum.

Her kan du se frem til en indflytningsklar og særdeles indbydende bolig på 99 veldisponerede kvadratmeter, der foruden en stor, lys opholdsafdeling også rummer to regulære soveværelser.

Som prikken over i'et kan du leve udelivet på de grønne fællesarealer med legeplads og borde-bænke-sæt.


Lejligheden indgår i et moderne byggeri med elevator og gode, fælles parkeringsforhold, og så snart du træder ind over dørtærsklen, vil du med sikkerhed blive draget af boligens perfekte stand. Her kan du glæde dig over hvide vægge og lofter samt smukke, lyse parketgulve, der sikrer en rød tråd gennem boligen. Køkkenet er også flot moderniseret, ligesom at badeværelset er af nyere dato - ja, måske er der her tale om den flotteste lejlighed i bebyggelsen.

Det sociale samvær får optimale rammer i opholdsafdelingen, der udgøres af et køkken og en stue i åben forbindelse. Køkkenet er funktionelt indrettet med god bord- og skabsplads, og det er holdt i en minimalistisk stil med lyse, grebsfri elementer. I stuen er der mulighed for at indrette en sofaafdeling og et spiseafsnit, hvor både hverdagens måltider og gæstemiddagene kan serveres. Fra stuen er der udgang til syd-vestvendt træterrasse.

Ud over de to værelser, der begge er rummelige, indeholder lejligheden badeværelset med stort bruseafsnit samt et praktisk gangareal, der er indrettet med bryggersfaciliteter. Endelig får du en fin entré med god plads til overtøjet.

Fra adressen har du nem adgang til Ølbycentrets gode indkøbsmuligheder, svømmehallen og stationen, hvorfra du kan tage S-toget til København. Du kommer også til at bo tæt på Køges nye supersygehus, og hvis du pendler, er der få minutters kørsel til motorvejstilkørslen.

Her får du med andre ord en lejlighed lidt ud over det sædvanlige - så tøv ikke med at bestille en fremvisning allerede i dag!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.