Boholtevej 53, 2. tv., 4600 Køge

Flot og moderniseret 2V'er med altan i Køge

Hvis du vil give dig selv de bedste forudsætninger for en nem hverdag, så har vi en moderniseret 2V'er i det sydlige Køge, du bør se nærmere på.

Her kommer du til at bo i gåafstand til hverdagens fornødenheder i en velholdt lejlighed med en overdækket altan. Om du foretrækker at handle i Netto eller Fakta betyder ikke noget i forhold til afstand, for inden for få skridt finder du begge supermarkeder.

De mange specialbutikker og livlige caféer i centrum af Køge ligger blot to kilometer væk, så de kan let benyttes i hverdagen.

Desuden ligger lejligheden godt placeret for pendleren med blot fem kilometer til Sydmotorvejen og kun det halve til Køge Station.

Boligen ligger på anden sal i en velholdt bygning, hvor termoruderne sørger for lave varmeudgifter.

Med i købet følger et kælderrum, og udenfor er der gode parkeringsforhold.

Lejlighedens gode stand skyldes en række istandsættelser fra 2006. Her blev der monteret nyt køkken med lyse elementer og bordplade af træ, og på samme tid blev der lavet badeværelse med bruseniche af glasbyggesten. Derudover rummer boligen et stort soveværelse med indbyggede skabe, og den fuldendes af den lyse stue. Her får du rigeligt med plads til at invitere gæster til spisning om det store spisebord og kaffe ved sofabordet. Fra stuen er der udgang til den rummelige og vestvendte altan, som muligvis bliver lidt af en tidsrøver om sommeren, når du kan nyde udsigten over det grønne fællesområde i solen.

Kort og godt er dette en velindrettet lejlighed, der er klar til indflytning.

Kontakt os for mere information og en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.