Boholtevej 55, st. mf., 4600 Køge

Rummelig 1-værelses ejerlejlighed i Boholtegården

Indbydende og funtionel indrettet etværelses ejerlejlighed beliggende i Boholtegården tæt på Køge centrum.

Boligen er indrettet med en stor stue og en regulær soveafdeling - ja, du får praktisk talt halvandet værelse. Som prikken over i'et kan du takket være de lave boligydelser sidde her billigere end i en lejebolig - velkommen
til!

Lejligheden kan overtages når som helst - så tøv ikke med at bestille en fremvisning allerede i dag!

Lejligheden er placeret i stueplan i en velholdt etageejendom. Ejerforeningen er særdeles velfungerende, og du får som beboer adgang til en række fine faciliteter såsom stort fællesvaskeri og åbne, grønne fællesarealer. Inden døre venter dig en indbydende bolig med pæne parketgulve.

Samværet med familie og venner får optimale betingelser i stuen, hvor du nemt får plads til et spisebord og et sofamiljø. Her er desuden et dejligt lysindfald fra store flerfagsvinduer, og som et ekstra plus er et stykke af stuen blevet inddraget, så du får et separat soveværelse.

Fra stuen er der adgang til et dejligt lyst og velholdt køkken med spiseplads samt hvide elementer med mørke trækanter og træbordplade. Hertil kommer et pænt istandsat badeværelse med brusebad. Boligen fuldendes af en rummelig entré med indbyggede garderobeskabe. Specielt kan også nævnes, at der er isat en ny hvid hoveddør, der er lydisoleret og brandsikret.

Boholtegården ligger i gåafstand til Køge Torv, hvor du finder et godt udvalg af caféer og specialbutikker. Herfra kommer du også nemt med S-toget direkte til København. Få skridt fra hoveddøren har du et stort, moderniseret butikscenter med flere supermarkerer, apotek, bager og fitnesscenter, og endelig er her også et busstoppested, hvorfra bybussen kører til centrum.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.