Vesterhegnet 26, 4600 Køge

Her finder du noget unikt for Tolvhusene - Et virkelig lyst ende rækkehus, med en meget hyggelig og rummelig have.

På Vesterhegnet 26, finder du denne familievenlige andelsbolig, med gåafstand til det meste af hverdagens gøremål.

Indenfor 1 kilometer har du Hastrupskolen, institutioner, indkøb og bussen, som kører til Køge flere gange i timen.

Området har nogle virkelig gode stisystemer, så uanset om den yngste skal lære at cykle, eller du trænger til en spadseretur, så er der lukket stier rundt i området, med grøn natur og flere legepladser. Ligesom en tur på stranden eller i skoven kan klares på cykel, den nærmeste skov er Åshøjskoven og ligger ca. 2 kilometer herfra.


Boligens sociale samlingspunkt er den lyse stue, som har fin plads til både sofagruppe og spisebord, hvorfra der er udgang til terrassen og den skønne have.

I køkkenet er der god bord- og skabsplads, og et godt lys fra vinduet, som vender mod forhaven. Her er plads til et lille bord til de lette måltider, eller dine gæster kan nyde et lille glas rødvin, mens maden simrer på komfuret. Entreen rummer fin plads til at tage imod gæster, og samtidig meget praktisk, med flisegulv og god plads til overtøjet i det store skab. Under trappe er pladsen udnyttet til et lille opbevaringsrum, så støvsuger, strygebræt m.m. kan blive gemt af vejen.

På 1. salen er en meget rummelig repos, som evt. kan udnyttes til kontor. Badeværelset er lyst og enkelt, med bruseniche og godt med skabsplads. 2 rummelige værelser, med udsigt over det grønne område og markerne mod Åshøj. Så her er der ingen undskyldning for ikke at få strukket benene, og komme ud og få lidt vind i håret, for her er fine stisystemer nær boligen og ud langs markerne.

Udvendigt er ejendommen ligeledes meget præsentabel. Du har morgensolen på terrassen foran køkkenvinduet, mens du kan nyde eftermiddagssolen i baghaven, hvor du har en god stenlagt terrasse, græsareal med plads til både solbadning og leg. Så her er mulighed for at nyde solen fra morgen til aften, ved at flytte rundt på terrasserne. Centralt i haven står et fint træ, som du kan søge skygge ved, på de varme sommerdage. Her er desuden bygget et ekstra udhus.

Denne andelsforening har en sund økonomi, og der bliver løbende set efter ejendommen og vedligeholdt, så man undgår overraskelser. Senest er der indlagt fjernvarme, og den årlige udgift til varme er utrolig lav. Ud over alt det praktiske fungerer i denne forening, så skal det også nævnes, at naboskabet er godt og trygt for både store og små.

Her er fælles parkeringsplads lige ude for døren, så der er ikke langt, når indkøbsposerne skal bæres ind.

Ring endelig for fremvisning eller spørgsmål til boligen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.