Østergade 20, 4623 Lille Skensved

Nu har vi fornøjelsen af at byde velkommen til denne flotte og fantastisk velindrettede villa, der ligger i det fredelige Lille Skensved - blot få kilometer fra Køge

Her kan du se frem til en bolig på 163 kvadratmeter, der blandt andet byder på fire gode værelser og en stor, lys stue. I tilgift får du en hyggelig, ugeneret og solrig have.

Villaen er fra 1923 og opført i halvandet plan. Siden 2011 har huset ude såvel som inde gennemgået en omfattende istandsættelse. Eksempelvis er huset blevet vandskuret, der er isat smukke, charmerende vinduer samt lagt et klassisk, sort tegltag. Derudover blev der i 2014 etableret en tilbygning med gulvvarme, der smelter flot sammen med det originale byggeri. Inden døre venter en indflytningsklar bolig med stilfulde trægulve samt hvide vægge og lyse lofter. Af de mindre synlige forbedringer kan nævnes et gasfyr fra 2014, og som et ekstra plus er der indlagt to forskellige internetudbydere i huset.

Hverdagens aktiviteter får optimale betingelser i boligens opholdsafdeling, der udgøres af et køkken og en stue i åben forbindelse. Køkkenet er indrettet med lækre Kvik-elementer og alt i hårde hvidevarer, mens du i stuen vil opleve et skønt lysindfald fra de store vinduer.

Stueplanet består derudover af et flot og lyst badeværelse med håndklædevarmer, badekar og en stor bruseniche med to brusere. Hertil kommer et gæstetoilet i samme stil som badeværelset samt to af husets fire værelser. Etagen fuldendes af et praktisk bryggers med masser af bord- og skabsplads.

På førstesalen finder du de resterende to værelser og en møblerbar repos, der er oplagt som hjemmekontor.

Haven vender perfekt mod syd, og den er charmerende anlagt med fine rosenbede og en græsplæne. Ejendommen indeholder også et udhus/garage på 36 kvadratmeter til opbevaring og hobbyaktiviteter.

I nærområdet er der både skole og indkøb, og fra byens station er der togforbindelser til Køge og Roskilde. Endelig er der blot få kilometer til motorvejstilkørslen.

Velkommen til Østergade 20!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.