Engblommevej 4, 4600 Køge

På en lukket, børnevenlig vej i Boholtekvarteret, finder I denne villa, der er et velegnet match til en lille børnefamilie.

Her er store opholdsrum og to værelser, der let kan opdeles til tre, samt en udestue og en delvist overdækket terrasse i haven.

Villaen er bygget i 1967 på det tidspunkt, hvor det blev populært for børnefamilierne at flytte ud af Københavns trange lejligheder og få luft og plads omkring sig. Parcelhusene er kendt for solidt byggeri med en praktisk indretning, og denne gulstensvilla er ingen undtagelse.

I får i alt 130 m2, hvor det først og fremmest er det store, åbne køkken-alrum i forbindelse med stuen,(skabselementer fra INVITA), der løber
med opmærksomheden. Det åbne rumforløb giver et gennemstrømmende lysindfald, så opholdsafdelingen fremstår lys og indbydende,
og fra stuen er der desuden udgang til udestuen og til den overdækkede del af terrassen.

Badeværelset er indrettet med hvide fliser og glasbruseniche, og boligen rummer også et stort og praktisk bryggers, så gummistøvler og
regntøjet er ved hånden de dage, det er nødvendigt at finde frem.

Afslutningsvis er her de to gode værelser samt et lille disponibelt rum til opbevaring. Dette rum var tidligere en del af et tredje værelse,
og den oprindelige planløsning er let at genetablere, hvis I har behov for det.

Grunden tæller 855 kvadratmeter med en let og solrig have, der hovedsageligt består af en græsplæne og af den store terrasse, der er
belagt med herregårdssten - og takket være overdækningen kan I nyde den friske luft, selv når duggen falder. I årets lidt køligere
måneder er udestuen et skønt sted at sætte sig med en krimi eller et spil matador, mens regnen trommer på taget.

Beliggenheden nær Boholte Butikscenter og Ellemarkskolen bidrager til at gøre dagligdagen lettere. Derudover tager det blot 10
minutter at cykle til S-togsstationen, hvorfra der er gode forbindelser mod København.

Alt i alt en villa, der er værd at se nærmere på.

Kontakt os for at høre nærmere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.