Jelsvej 5, 4600 Køge

Nu har vi fornøjelsen af at byde velkommen til denne fine og familievenlige villa, der ligger på en fredelig, lukket vej i Køges attraktive Nørremarken.

Med nøglerne hertil får I en indbydende og veldisponeret villa på 148 kvadratmeter, der blandt andet tæller en stor, lys opholdsstue, en rummelig forældreafdeling og tre gode værelser.

Som prikken over i'et kan I glæde jer over en ugeneret og opvokset have med flot beplantning samt en lækker, overdækket terrasse.

Villaen er opført i ét plan og præsenter sig i velholdt stand med en gul murstensfacade, hvide vinduesrammer samt et klassisk, sort saddeltag. Ejendommen består også af en muret carport og et godt udhus på 15 kvadratmeter.

Indendøre venter jer en bolig, der er præget af en lys og luftig atmosfære med eksempelvis hvide vægge og lofter samt flotte trægulve i flere rum. I vil desuden opleve et skønt lysindfald fra ende til anden, og som et ekstra plus er der masser af indbygget skabsplads i værelserne.

Samværet med familie og venner får optimale betingelser i opholdsstuen, hvor der nemt er plads til både sofaarrangement og spisebord til gæstemiddagene. Herinde sørger en stemningsfuld, åben pejs for ekstra varme og hygge, mens et stort vinduesparti lader dagslyset få frit spil. Fra stuen er der adgang til et lyst og funktionelt køkken med spiseplads.

De tre værelser ligger i en separat afdeling med eget badeværelse og sauna. Hertil kommer forældreafdelingen, der ligeledes har tilknyttet et separat badeværelse. Endelig byder huset på en praktisk fordelingsgang samt et godt bryggers med egen indgang.

I kommer til at bo tæt på Asgård Skole, Køge Hallerne og Åsens grønne, rekreative områder. Derudover har I heller Ikke langt til S-togstationen, det kommende supersygehus og motorvejstilkørslen.

Lyder alt dette som et match? Så tøv ikke med at bestille en fremvisning allerede i dag !

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.