Østergade 3, 4623 Lille Skensved

Med denne skønne villa i Lille Skensved får I som familie en perfekt bolig.

Den er på 144 m2 og rummer tre dejlige værelser og et stort multirum.

Ude venter en garage, en gårdhave samt en frodig have.

Ejendommen ligger helt centralt i byen, og I får blot få hundrede meter til
den nærmeste Dagli´Brugsen. Til Højelse Skole tager det under ti minutter
på cykel.

Byen ligger omgivet af åbne marker så langt øjet rækker, og fem
kilometer fra adressen har I kysten ved Køge bugt.


Villaens ydre fremstår yderst velholdt, og indenfor får I en lys bolig med flotte gulve overalt og lækre detaljer.

Køkkenet i stueplan har moderne skuffeelementer og hvidevarer i børstet stål samt en glasdør til gårdhaven. I den tilstødende stue strømmer lyset ind og skaber en dejlig atmosfære. Rummets mange kvadratmeter kan I let indrette med et spiseafsnit ved de franske døre til haven. Der er også plads til et stort sofaarrangement og eksempelvis et legehjørne til familiens yngste. Etagen rummer desuden et værelse og et fint gæstetoilet.

På første sal finder I de resterende to værelser og husets badeværelse. Det ene værelse har en indbygget skabsvæg med god plads til opbevaring af garderoben. Badeværelset er stilrent indrettet med mørke, blanke klinkegulve og hvidt inventar. Brusenichen er afskærmet af flisebelagte vægge. Førstesalens store repos har synlige spær med loftsspots og kan fint gøre det ud for eksempelvis et hobbyværksted eller en hjemmearbejdsplads.

Haven er solrig, og mellem garagen og villaen ligger en skøn gårdhave, hvor I med en håndfuld beplantede krukker, et havebord og et par solsenge kan skabe et hyggeligt uderum med mange minder i vente.

Er dette beskrivelsen på jeres drømmebolig? Så kontakt os allerede i dag for en fremvisning

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.