Ejetoften 5, 4632 Bjæverskov

Stor, spændende familiebolg på ialt 240 kvm. ud til åbne marker og skov.

På Ejetoften 5 i Bjæverskov møder I en flot arkitekttegnet villa på 173 BBR kvm., der stort set på alle punkter er individuel og liebhaveragtig.

Dette er ikke et typisk parcelhus, men en villa til børnefamilien, der ønsker en unik og charmerende base til familien.

Huset har tidligere været et emnehus i Bo Bedre, idet den arkitektoniske indretning bl.a byder på spændende synlige konstruktioner med bjælker og loft til kip. Alle rum har et fantastisk flot lysindfald gennem store vinduespartier, hvor der er suveræn udsigt til den skønne natur.

Gedigent håndværk og kvalitetsmaterialer, der sjældent ses i dagens nybyggeri. Her kan nævnes håndstrøgne mursten, skiferfliser, plankegulve, UNOFORM køkken m.m.

Husets hjerte / "kerne" indeholder, entre, køkken, alrum med biopille- brændeovn, 2 badeværelser og garderobearealer. Fra dette kerneområde, er der direkte adgang til husets øvrige arealer dvs. opholdsstue med special fremstillet brændeovn samt 4 (oprindelig 5) værelser.

Der er udgang til de 4 terrasser fra flere rum og mange hyggekroge, hvor man altid kan finde læ og sol på den 849 kvm. store grund, hvor der er en skøn udsigt til de åbne marker og skov.

Boligen er opført i 1972 i mursten med røde tagsten. Boligarealet udgør 173 BBR kvm. Derudover stor garage på 30 kvm. med plads til 2 biler samt bryggers, pulterrum og værksted på ialt 37 kvm.

Ejetoften 5 er beliggende tæt ved Skovboskolen, indkøbscenter med Netto og Brugsen m.fl. Kun 2-3 km til motorvejsforbindelse til E20 (N+S) og 10 km. til Danmarks bedste handelsby Køge, hvor der er S-tog og snart hurtigtog til København.

Boligens Energimærkningsrapport angiver en G-kategori, dog er det faktiske gasforbrug i perioden 1/5-2016 til 30/4-2017 opgjort til ca kr. 17.000. Opgørelser kan rekvireres.

En villa, der både skal ses og ikke mindst opleves.

Vi glæder os til at fremvise Ejetoften 5

Nyeste

Ingen boliger passede til dine søgekriterier.