Lidemarksvej 46A, 4632 Bjæverskov

Meget hyggelig villa med den skønneste udsigt

Flotte, åbne marker bliver det første, I ser hver eneste dag, når I står op. I hvert fald hvis I vælger denne velholdte villa som jeres nye hjem, for den ligger i udkanten af landsbyen Lidemark hvor den sjællandske natur er meget nærværende.

Ikke bare udsigten er glimrende, for derudover er planløsningen velovervejet, og haven er lukket have med flere terrasser.

Med den fantastiske udsigt til de åbne marker får I virkelig fornemmelsen af at bo på landet.

Samtidig er der kun tre kilometer til Bjæverskov, hvor I både kan klare de daglige indkøb og sende børnene i skole. I behøver dog ikke anstrenge jer for at klare transporten om morgenen, det sørger skolebussen for. Vil i have endnu flere indkøbsmuligheder, er der kun en kort køretur til Køge.

Den nymalede etplansvilla giver jer 127 m2 bolig i god kvalitet. Køkkenet er pænt moderniseret og praktisk indrettet med integreret kogeplade og ovn i arbejdshøjde.

Takket være stuens rummelighed kan I stadig nemt få plads til både spisebord og sofagruppe. Derudover får I et badeværelse med bruseniche samt et stort bryggers med træpillefyr, der er med til at holde varmeudgiften lav.

Udenfor er der en let holdt og lukket have, som er det perfekte sted at lade børnene og hunden lege. I får terrasser mod både nord, syd og vest, så hvis solen viser sig på himlen, bliver det let at få det optimale ud af den.

Denne villa har en praktisk indretning og en god beliggenhed i et landsbysamfund tæt på hverdagens fornødenheder.

Vi glæder os til at vise ejendommen frem.

Nyeste

Ingen boliger passede til dine søgekriterier.