Skovvangsvej 35, Strøby Egede, 4600 Køge

Meget velholdt etplansvilla i Strøby Egede

På en rolig villavej tæt på alting i Strøby Egede, ligger denne etplansvilla med tre soveværelse klar til hurtig overtagelse.

Huset har haft samme ejer siden 1972, og det fremtræder overalt meget velholdt, hvilket også afspejles i en tilstandsrapport med få bemærkninger.

Boligen er opvarmet med naturgasfyr og har energimærke i kategori D.

Kvarteret er familievenligt, og har I børn, finder de nemt legekammerater her. Der er cykelsti til Strøbyskolen, og i forhold til de daglige ærinder og indkøb er beliggenheden også optimal, da I kommer til at bo tæt ved butikscenter, Rema 1000, Netto, bager, apotek og så videre.

Strøby Egede er omgivet af smuk natur, og så er der selvfølgelig stranden og Solgårdsparken, der byder på kulturelle oplevelser.


Huset er et klassisk længehus opført i røde sten i 1971, og de 123 boligkvadratmeter fremstår
i flot original stand. Det gælder for eksempel køkkenet, der med sin placering oplagt kan åbnes
op til vinkelstuen, så I får et sammenhængende dagligområde med køkken-alrum og stue i ét.

Også badeværelset, der har kar og bruser, og gæstetoilettet har tidstypisk indretning for opfør-
elsesåret, og den råde tråd er ligeledes bevaret i bryggerset, der har fin plads i skabene og
både fungerer som grovkøkken, fyr- og vaskerum.

Alle boligens tre værelser har i øvrigt faste skabe, og der er indbygget garderobe i den kombinerede entré og fordelingsgang.

Grunden er på 718 m2 med carport og udhus på 23 m2 og en skøn lukket og opvokset have med solvendt fliseterrasse og en god græsplæne til leg og boldspil.

Kort sagt er dette en helt oplagt bolig til en børnefamilie, hvad enten I drømmer om en bolig
i flot holdt retrostil, eller I gerne vil have et hus, som I kan omforme efter egne ønsker og
visioner.

Ring og hør nærmere om Skovvangsvej 35.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.