Højagervej 1, Lidemark, 4632 Bjæverskov

Etplansvilla i Lidemark på stor grund med udsigt til marker

Er I på udkig efter en rummelig bolig, hvor de yngste kan vokse op i trygge, grønne omgivelser? Så læg vejen forbi denne villa i Lidemark nær Bjæverskov.

Her får I en ejendom med mange muligheder, og så udbydes den endda til en fornuftig pris.

Huset indeholder blandt andet en soveafdeling med to store soveværelser samt et åbent opholdsafsnit.

Herudover medfølger en grund på hele 1.015 kvadratmeter samt en carport med udhus.

I kan desuden glæde jer over en god adresse i et roligt område. Her er I omgivet af marker, og Tågerød Skov ligger kun 400 meter fra hoveddøren. Samtidig er der ikke langt til indkøb, skole og daginstitutioner – 15 minutter på cyklen, og I finder alt, hvad I skal bruge i Bjæverskov. Derudover har I omkring ti kilometer til Køge centrum, hvor der blandt andet er et hyggeligt havnemiljø og gågade.

Etplansvillaen fremstår nydelig med rød murstensfacade og cementstenstag.
Indvendigt trænger huset dog til en modernisering og istandsættelse, men her er stort potentiale for at skabe rammerne for jeres nye hjem.

Pillefyret er tilsluttet centralvarmeanlægget (virker p.t. ikke), og derudover foreligger der Energimærke kategori F samt tilstandsrapport og elrapport.

Med sine 121 kvadratmeter byder boligen på en god planløsning med et rummeligt køkken i åben forbindelse til en stor og lys vinkelstue, som har udgang til haven. De to soveværelser er placeret i modsatte ende, hvor I også har et mindre værelse, der eksempelvis kan bruges som kontor eller walk-in-closet. Yderligere tæller huset et badeværelse og et bryggers med plads til vaskefaciliteter og udgang til gårdspladsen.
Ejendommen ligger midt på den store grund og er omgivet af en lukket have med velholdt plæne, hvor den sydvestlige del har sol hele dagen. Overtagelse kan ske straks eller efter aftale, så tøv ikke med at tage kontakt i dag!
Bemærk, at I skal forvente at skulle istandsætte ejendommen.

Nyeste

Ingen boliger passede til dine søgekriterier.