Åshøjvej 46, 4600 Køge

Unik landvilla ved Køge

Ejendommen er beliggende på en 2758 m2 stor grund i det naturskønne Åshøj omgivet af skov og åbne marker.

Tæt på Køge by og motorvejsnet samt stisystem til skoler.

Hovedhuset er en istandsat murermestervilla på i alt 209 m2; heraf meget anvendelig kælder. Blandt andet er der nyere vinduer, døre, træpillefyr og tag. Efterisoleret i 2016.

I tilknytning til et 81 m2 stort muret værksted findes stort isoleret anneks, som er anvendelig til kontor, klinik eller ekstra beboelsesmulighed. Annekset er nyrenoveret med nye trægulve. Disse tilsammen 123 m2 er godkendt til erhverv.

Den sidste bygning er en trægarage på 38 m2 + cykelskur på 19 m2 .

Indenfor fører en trappe fra entré op til "himmelstuen" på 1. sal med glaspartier i begge gavle, Velux vinduer i taget samt originale Douglasplanker. I den ene ende er der etableret et værelse.

I stueplan findes åbent køkken og alrum med udgang til terrasse. Lyst soveværelse med terrassedør og med adgang til stort badeværelse med opvarmet klinkegulv.

Kælderplanet, som er lyst med god loftshøjde og opvarmede gulve, rummer 3 gode disponible rum, badeværelse, grovkøkken med vaskeafdeling samt fyrrum. Kælderarealet er nyrenoveret med nyt trægulv i værelser.

Boligen opvarmes med træpillefyr og solvarme.

En stor vinkelterrasse, et hyggeligt gårdhavemiljø samt den store have med kroge og udsigt til græssende heste og skov indbyder til udeliv fra det tidlige forår.

Kom selv og fornem atmosfæren på dette sted, ude og inde!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.