Hestehaven 12, Vråby, 4652 Hårlev

Stor, stemningsfuld villa i landlige omgivelser nær Hårlev

I får skønne, landlige omgivelser, masser af sjæl og historisk charme og samtidig lækkert moderniserede rammer på Hestehaven 12 nær Hårlev.

Her kommer I til at bo i en stor villa fra 1850, som er moderniseret i 1999, og som kan præsentere en skøn, grøn udsigt til åbne marker, så langt øjet rækker. Særligt stuen i underetagen er værd at fremhæve - for den synlige bjælkekonstruktion og de rummelige, lyse rammer med loft til kip og store ovenlysvinduer. Her står også en moderne brændeovn fra 2016.

Der er tale om et pænt bindingsværkshus med 209 boligkvadratmeter fordelt over halvandet plan, og heraf indbygget garage på 40 kvadratmeter med værksted. Der er Yousee i ejendommen, ligesom et centralvarmeanlæg med pillefyr sikrer et fornuftigt varmeforbrug. I får desuden gulvvarme i både køkken-alrum, bryggers, gæstetoilet og et flot moderniseret badeværelse.

Alle villaens tre værelser har loft til kip, er forholdsvis store og ligger på førstesalen. Det ene har en vinduesbeklædt endevæg, og fra et andet kan I gå direkte ind i en sydøstvendt stue, som har udgang til en udsigtsbalkon.

Der er massive trægulve i alle stuer og værelser, og et rustikt klinkegulv i det rummelige og praktisk indrettede køkken-alrum. Her finder I et Designa-køkken fra 2007 med grebsfrie, hvide elementer og en stor kogeø med integreret siddeplads til fire personer.

Bryggerset er desuden dejligt stort, og herfra er der udgang til en overdækket, sydvendt brostensterrasse, hvor der bliver dejligt lunt, så I både forår og efterår kan sætte jer herud og nyde den friske luft og den smukke udsigt. Og så finder I en stor, gårdspladslignende indkørsel foran huset.

Der går skolebus i området, og vil I selv stå for transporten, tager det ikke mere end fem minutter i bil til Hårlev. Foruden skolen finder I også både indkøb, daginstitutioner og en togstation i byen.

Kig forbi Hestehaven 12!

Nyeste

Ingen boliger passede til dine søgekriterier.