Smedevej 66, 4600 Køge

Dejligt hus tæt på alt i Køge

For enden af lukket vej i Køge, ligger denne et-plans villa i god stand, der kan overtages straks efter aftale.

For den modne køber er her mulighed for ro og fordybelse i den opvoksede, ugenerte have, samt rum til kreative hobbyer.

For den yngre køber, er her mulighed for at sætte sit eget præg på køkken og bad, samt gode muligheder for at udvide med et par ekstra værelser, hvis det ønskes.

I dagligdagen er der ikke langt til institutioner, Kirstinedalsskolen, idrætshal, indkøbsmuligheder og Ølby station med S-tog, regionaltog og snart den nye hurtigbane Kbh-Ringsted.

Den charmerende Køge bymidte med butikker, cafe liv, lystbådehavnen med badestrand og naturen ved Køge Ås, er kun 15 min væk på cykel.

Det nydelige rødstenshus med sorte tagsten har et samlet etageareal på 91m2, hvoraf 73m2 er et godt udnyttet boligareal.

Huset er løbende vedligeholdt. Vinduerne er udskiftet, taget er fra 2006 og carporten på 22m2 fra 2004.

Der er installeret naturgas i 2008 med gulvvarme i stue, værelser, entre og bryggers.

Indenfor til venstre er der fra entreen adgang til badeværelse, med hvid sanitet og badekar. Ligefrem finder I et ældre, velholdt køkken med masser af skabsplads. I forlængelse af køkkenet et praktisk bryggers, med vaskefaciliteter og gasfyr. Fra bryggerset kan man gå to trin ned, og ud til 2 disponible rum med mange anvendelsesmuligheder.
Stuen har lyst trægulv i ask, og et dejligt lysindfald fra vinduer og havedør.
Som ekstra varmekilde en rigtig gammeldags kakkelovn.
Fra stuen er der indgang til soveværelse og kammer.

I haven er der mulighed for både afslapning og leg, da her er terrasse med plads til både grill, spisebord og solsenge. Mens børn kan gå på opdagelse i haven, som bl.a. byder på et godt æbletræ, græsplæne til fodboldkampen og ellers en godt opvokset have, som er oplagt til en omgang dåseskjul. Og har du grønne fingre, så er urtehaven allerede anlagt.

Udover grundarealet på 788m2 medfølger 498m2 privat fællesvej. Hør nærmere herom hos ejendomsmægleren.

Nyeste

Ingen boliger passede til dine søgekriterier.